Jens Fup startede som student, men det gik hurtigt over, 
og dermed begyndte en af verdenshistoriens største tegneserie-succeser

4. september 1950 dukkede en ny tegneserie op i 12 amerikanske aviser. Serien var  opkaldt efter hovedpersonen Beetle Bailey. Det er ham, vi kalder Jens Fup, og serien kalder vi 'Basserne'. Fra starten foregik serien på den amerikanske mellemting mellem et gymnasium og et universitet, et college, og Jens Fup var en temmelig lad student med en mærkelig krøllet hat skruet ned over øjnene og ofte med en pibe i munden. Man kan godt sige, at hans udseende siden har ændret sig en hel del, og han er jo da også for længst holdt op med at

ryge, men fra den allerførste dag var han nu alligevel umiskendeligt Jens Fup. Hans fregner var ikke arrangeret i det karakteristiske mønster, som de er i dag, men de var der. Hans øjne var helt usynlige, som de har været lige siden. De er aldrig blevet vist i serien, men det siges, at de ser ud som to tuschpletter. Og frem for alt var Jens Fup helt ubeskriveligt doven. Han sov oftest under forelæsningerne, hvorimod der var ret meget gang i ham, når han havde fri. På det punkt har han ikke ændret sig det mindste. 

 KOREA-KRIGEN

Serien blev tegnet af Mort Walker, som dengang var 27 år. I lang tid havde han drømt om at lave en tegneserie, og han havde af John Bailey, der var redaktør på avisen Saturday Evening  Post, fået et godt råd: - Lav vittigheder om noget, du har forstand på. Mort Walker havde været på college, så det lå jo lige for. Og i taknemlighed for det gode råd blev serien endda opkaldt efter John Bailey. Succesen var nu i første omgang behersket, skønt serien blev distribueret af det store King Features Syndicate.

 Efter et halvt år var Beetle Bailey kun at finde i 25 dagblade, og King overvejede at lukke serien. Men så var det jo så heldigt, at Mort  Walker havde forstand på i hvert fald én ting mere. Han var indkaldt i den amerikanske hær i Anden Verdenskrig. Som han selv formulerer det: - Jeg var i hæren i næsten fire år. Jeg vandt ikke den Anden Verdenskrig, men jeg var med, og vi tabte den ikke. I 1951 var Korea-krigen i gang, så Jens Fup lod sig hverve som soldat. Dermed var én af historiens største tegneserie-succeser en

 kendsgerning. Nogen direkte indflydelse på krigens gang fik det nu ikke, for Jens Fup nåede aldrig længere end til Pløresødallejren. Han har heller ikke siden deltaget i nogen aktivkrigshandling, skønt man vel må sige, at han efter næsten 50 år som menig efterhånden må have lært en hel del.

DØDE HELTE  

Da Jens Fup forlod college for at gå ind i hæren, efterlod han sig et væld af bifigurer. De er ikke blevet set siden, og det har Mort Walker et ret usentimentalt syn på: - Striben blev en militærstribe for at overleve, fortæller

  han. - Alle de originale figurer bortset fra Jens Fup blev kasseret, og nye blev skabt. Min filosofi er: 'Hvis noget ikke virker, så prøv noget andet'. Det der med at gå ned med skibet er for døde helte. Igennem årene er adskillige figurer blevet introduceret. Nogle viste sig at være kedelige, og så er de blevet sparket ud igen. Men heldigvis viste nogle af figurerne sig ikke at være kedelige. Den første bifigur, som stadig er med i serien, er general Amos Langsohm, og 30. marts 1951 viste seriens vigtigste bifigur - S'janten - sig for første gang. Ikke alene betød Jens Fups militære engagement, at Mort Walker pludselig havde en helt anden scene at arbejde med. Han opdagede også, at han var nødt

  Den første stribe med Jens Fup 4. september 1950.

Forrige  -  Start  -  Næste